Geneviève Damas habite avec ses quatre enfants de 6 à 14 ans à Bruxelles. Le gouvernement belge vient de fermer les écoles à cause du coronavirus. Ici elle raconte ses premiers jours après le confinement1. Vendredi 13 mars 6h30. Les premiers messages sur les comptes WhatsApp2 des classes des enfants. On recommande d’apporter des sacs pour reprendre le matériel scolaire à la maison. Les profs donneront du travail durant la période. 15h30. J’ai préparé des cookies au chocolat avec les enfants. J’explique qu’on commencera à travailler lundi, ce week-end, ce sera vacances ! Je me rends au supermarché pour nous préparer un dîner de fête le samedi. Il y a foule3 au Delhaize4. Foule mais plus d’oranges, ni farine, ni pains, ni oeufs, ni papier-toilette, ni essuie-tout. Quasi plus de pâtes. Je rafle5 ce que je peux avant de rentrer à la maison. 18h30. J’appelle les enfants pour une séance d’écolage6 de lavage de mains. Minimum quarante secondes, un max de savon, un frottement7 consciencieux8 entre chaque doigt. Je répète qu’ils ne peuvent plus embrasser les personnes extérieures à notre cellule familiale. Joséphine9 déclare : « Si on ne peut plus s’embrasser, on n’aura qu’à faire des câlins10. » En fin de journée, mon amoureux m’emmène dans mon restaurant préféré. Le dernier avant longtemps. Samedi 14 mars Le ciel est bleu, nous marchons dans la forêt. Nous croisons une mère avec ses trois enfants. À notre approche, elle leur crie de se reculer de deux mètres. Plus loin, deux grenouilles11 font l’amour sans s’inquiéter des distances de sécurité. Mon amie Christine m’appelle. Nous travaillons ensemble depuis quatorze ans. Avec son compagnon, ils ont prévu de se marier. Vu12 les restrictions, ils se voient obligés d’annuler la fête.

Geneviève Damas bor sammen med sine fire børn i alderen 6 til 14 år i Bruxelles. Den belgiske regering har lige lukket skoler på grund af coronavirus. Her fortæller hun sine første dage efter indespærring1. Fredag ​​den 13. marts 6.30 De første meddelelser på WhatsApp2-konti til børneklassen. Det anbefales, at du medbringer tasker til hjemmet skoleartikler. Lærerne giver arbejde i løbet af perioden. 15.30 Jeg bagte chokoladekager med børnene. Jeg forklarer, at vi begynder at arbejde mandag, i weekenden bliver det ferie! Jeg går til supermarkedet for at lave mad til os en festlig middag på lørdag. Der er skarer3 på Delhaize4. Folkemængde, men ikke flere appelsiner, intet mel, ingen brød, ingen æg, intet toiletpapir, ingen papirhåndklæder. Næsten ingen pasta. Jeg griber hvad jeg kan, før jeg kommer hjem. 18.30 Jeg ringer børnene til en håndvaskeklasse6. Minimum fyrre sekunder, maksimalt sæbe, en samvittighedsfuld8 gnidning8 mellem hver finger. Jeg gentager, at de ikke længere kan kramme folk uden for vores familieenhed. Joséphine9 siger: "Hvis vi ikke kan kysse mere, bliver vi bare nødt til at kæle10." I slutningen af ​​dagen tager min kæreste mig til min yndlingsrestaurant. Den sidste inden længe. Lørdag 14. marts Himlen er blå, vi går i skoven. Vi møder en mor med hendes tre børn. Ved vores tilgang råber hun til dem om at træde tilbage to meter. Længere frem elsker to frøer11 kærlighed uden at bekymre sig om sikkerhedsafstande. Min ven Christine ringer til mig. Vi har arbejdet sammen i fjorten år. Med hendes ledsager planlagde de at blive gift. På grund af begrænsningerne er de tvunget til at aflyse festen.